Sommerhuset i Skovgaarde på Djurslands nordlige kyst, ligger på en grund med udsigt til Skagerrak.
Sommerhuset består af 2 parallelt placerede bygninger; et hovedhus og et anneks. Bygningerne danner et atrium mellem sig der er udlagt til et frodigt haverum og en stor sydvendt terrasse. Sommerhuset er tænkt som et hus der både yder beliggenheden retfærdighed og samtidig giver husets ejer optimale betingelser for at kunne trække sig tilbage og nyde stedets kvaliteter.
Huset er formet af beliggenheden, og er udført i træ som hovedmateriale i forskellig bearbejdning. Både som bærende konstruktion og på indvendige og udvendige overflader. Taget og beklædning på skorsten er udført som præpatineret zink.